I blogindlægget tager vi et kik i krystalkuglen for at se, hvilke bæredygtige trends vi kommer til at opleve i 2016.

Mange af de tendenser som vi ser for 2016 omhandler vores mad og spisevaner for maden skal være sund, hurtig og bæredygtig. Mængden af mennesker, der er beviste om, hvad de putter i munden er kraftigt stigende. Den økonomiske krise og de globale udfordringer vi står overfor har sat bæredygtighed på menuen og mange mennesker føler, at det ikke længere er et valg, men et must at gøre noget nu – både for egen sundhed og miljøet. Vores bæredygtige bevidsthed er øget og det er godt for miljøet. Så i 2016 er det slut med at frådse med ressourcerne og få det optimale ud af dem.

 

Foodies

Bæredygtige trends 2016

En af de stigende tendenser vi ser er de såkaldte foodies, der er bloggere og andet godtfolk, som går meget op i madlavning og fødevarer. Det er ikke kun en national tendens, men en tendens, der ses i hele verden. Tendensen kan ses som reaktion på alle de livsstilssygdomme som vi kæmper med på et globalt plan og at der er flere og flere mennesker, som lider af overvægt. Det er altså en reaktion, der kræver gennemsigtighed i alt, hvad vi spiser og den måde som varerne bliver produceret. Maden er altså blevet et symbol på den livsstil vi har og en måde at fortælle omverdenen at vi får større livskvalitet ved at spise bæredygtigt.

Vi er dog endnu ikke kommet dertil, hvor vi gider at bruge flere timer i køkkenet over stegegryderne. De naturlige, sunde og uforarbejdede råvarer skal nemlig passe til vores travle liv. Vi vil spare tid samtidig med at vi holder os sunde i en hverdag, der kan være stressende og kræve lidt af hver. Så tillykke til de producenter, der kan producere bæredygtige

 

Økologi er det nye sort

En af de sunde tendenser er økologi, der stormer frem på markedet. De åbenlyse grunde til at købe økologiske råvarer er, at vi udgår unødvendige tilsætningsstoffer og sprøjtemidler. Tendensen kan også mærkes hos de danske landmænd, der i højere grad overvejer at omlægge deres traditionelle landbrug til økologiske. Det er klokkeklart eksempel på, at vi kan påvirke producenterne af de varer vi køber og derfor skal vi blive ved med at købe økologi. Man kan vel også gå ud fra at priserne på økologi bliver lavere når der er flere og flere, som efterspørger varen og det vil jo bestemt ikke gøre noget.

 

Et bedre miljø betyder mindre kød

Vores kødforbrug står for en stor del af vores CO2 udledning og da vi er en af de mest kødspisende nationer i verden siger det ikke så lidt. Derfor vil vi også se en stigning i tendenserne i 2016 for at flere og flere vælger at spise vegetarisk eller vegansk. Derudover vil vi se en stigning i at folk vælger en kød fri ugedag, hvor de i stedet for kød vælger at servere grønsagssuppe eller tærte mm. Det er jo desværre også sådan at vores efterspørgsel på kød har en direkte sammenhæng med skovhugst verden rundt, hvor f.eks. store dele af Centralamerikas regnskove forsvinder for at gøre plads til mere kvæg. Det betyder en tilvækst i den globale drivhuseffekt og flere tons metan når vi tilføjer flere kvæg. Det er chokerende at husdyrsektoren står for et større udslip af drivhusgasser end transportsektorens samlede udslip – det sætter virkelig tingene i perspektiv.

For at putte mere brænde på bålet nævner WHO også kræftfremkaldende stoffer i forarbejdet kød og dyrevelfærd som tyngende argumenter for at skære ned på kødforbruget NU.

 

Genbrug, der gør gavn for andre

Bæredygtige trends

Tendensen for 2016 er at vi bliver bedre til bedre til at smide vores brugte tøj til genbrug og samtidig shoppe den nye garderobe i genbrugsbutikken. Ved at genbruge tøj undgår vi at skade miljøet ved at købe forarbejdet tøj, der er produceret under forhold der måske ikke er bæredygtige og importeret langvejs fra for at blive solgt i de danske forretninger. Hvis du ikke lige er til at shoppe i genbrugsforretninger, så køb tøj af god kvalitet, der kan holde en sæson ekstra og ikke smides væk efter kort tid. I Danmark har vi heldigvis også en række tjenester, hvor dit aflagte tøj kan blive til nyt hos en anden person. Der er for eksempel Trendsales, hvor du gratis kan sælge og købe brugt tøj, lokale loppemarkeder og større tjenester som Den Blå Avis osv. På den måde kan du også tjene lidt på at være en haj til genbrug.

 

Toppen af isbjerget

Vi forventer at de bæredygtige tendenser, som heldigvis bliver mere og mere almindelige, kun er toppen af isbjerget af mulighederne for mere bæredygtighed. Forhåbentlig smitter entusiasmen og efterspørgslen for bæredygtighed af på andre områder af vores liv, der ikke lige omhandler det vi putter i munden og det vi klæder os i. Vi følger med spænding tendenserne og tager imod mere bæredygtighed med kyshånd.