Vores bæredygtige tilgang2019-02-04T16:00:39+00:00

100% BÆREDYGTIGT TYPEHUS

Jakobsen huse er samlet set bæredygtige.
Lige fra begyndelsen af byggeriet til slutningen.

100 % bæredygtigt typehus

Jakobsen Huse er samlet set bæredygtige helt fra begyndelsen af byggeriet til genanvendelsen af byggematerialerne. Og vi arbejder altid på at gøre vores aftryk på kloden endnu mindre.

Mange vil gerne kalde sig bæredygtige i de her år. Det er blevet moderne at være bedre ved vores klima og miljø. Det er vi glade for.

Desværre er det ikke mange, der virkelig leverer bæredygtige produkter. En del byggefirmaer taler om deres huse som klimavenlige, selvforsynende og bæredygtige. Men tit er det baseret på en meget lille del af deres produkter.

Vi ser på bæredygtigheden i et helhedsperspektiv. Sådan undgår vi at stirre os blinde på, at huset skal være gratis i forbrug, når det står færdigt. Det kan let gøre huset alt for dyrt at bygge – både for dig og for miljøet.

Jakobsen Huse Bæredygtige husbyggere

EN BÆRE-
DYGTIG
 VISION

Ifølge Energistyrelsens er byggeriet i Danmark ansvarligt for hele 30 % af den samlede affaldsmængde.

Kilde: Rapport om bæredygtigt byggeri, april 2015.

Bæredygtighed i 3 dimensioner

Hos Jakobsen Huse bygger vi huse, som overholder de 3 dimensioner for bæredygtighed. Dimensionerne er defineret af Energistyrelsen, og vi har taget dem til os. Uden et af de tre områder ville vi ikke være bekendt at kalde et byggeri for bæredygtigt.

✔ Den miljømæssige dimension
Byggebranchen er en kæmpe belastning for miljøet. Det gælder også for os, der bygger huse. Derfor har vi brugt flere år på at udvikle det koncept, som tærer mindst på vores alle sammens miljø, natur, ressourcer og klima.

✔ Den sociale dimension
I alt for mange år har byggefirmaer set stort på, hvordan deres huse egentlig er at bo i. Mekaniske ventilationsanlæg, store rum med elendig akustik og konstruktioner, som holder på fugten er alt sammen med til at skade mange menneskers sundhed og trivsel. Det er ikke bæredygtigt. Derfor indeholder vores huskoncept en anderledes konstruktion, som giver dig frisk luft og gode lydrum.

✔ Den økonomiske dimension
Der er ingen grænser for, hvor dyrt man kan gøre et byggeri. Men det er ikke bæredygtigt for den almindelig danske familie at bruge mange millioner på deres bolig. Derfor har vi sikret en sund balance mellem byggeriets kvalitet, hensyn til miljøet og de samlede udgifter.

Bæredygtigt byggeri

Når vi tegner, designer og bygger dit hus, sker det med alle de 3 dimensioner af bæredygtighed i tankerne.

Ventilationsvinduet typehus Jakobsen Huse
Jakobsen Huse Bæredygtige typehuse model unico bryggers

Bæredygtige typehuse fra start til slut

Det danske byggeri er ansvarligt for en meget stor del af vores samlede ressource- og energiforbrug. Ifølge Energistyrelsens rapport om bæredygtigt byggeri fra april 2015 er byggeriet i Danmark ansvarligt for hele 30 procent af den samlede affaldsmængde. Byggebranchen kan derfor ikke længere lukke øjnene for, at en bæredygtig omstilling er nødvendig.

Det er helt naturligt, at vi må tage ansvar og ændre nogle af de ting, der ikke er bæredygtige i dag. Forandringerne er også nødvendige for at imødekomme de miljø- og klimaforandringer, vi står overfor.

Hos Jakobsen Huse stræber vi efter at løse opgaven uden at gå på kompromis med sundheden i huset og økonomien omkring det.

Unico Jakobsen Huse Bæredygtige typehuse

Gennem hele byggeprocessen arbejder vi målrettet med bæredygtige miljøhensyn, der løbende bliver optimeret og nytænkt.

Vi opsøger konstant nye muligheder og løsninger lige fra de små detaljer til de helt store. Vores innovative tankegang, samarbejdet med vores forgængere inden for bæredygtigt byggeri og sparringen med vores passionerede leverandører udfordrer vores standpunkter hver dag.

Det betyder, at vi konstant arbejder på at finde bedre løsninger, der er sunde for beboere, miljøet og økonomien. Du kan læse om vores bæredygtige konstruktioner her.