Jakobsen Huse og bæredygtighed
Bæredygtige lige fra begyndelsen af byggeriet
Jakobsen huse er samlet set bæredygtige helt fra begyndelsen af byggeriet til genanvendelsen af byggematerialerne. Og vi arbejder altid på at gøre vores aftryk på kloden endnu mindre.
Mange vil gerne kalde sig bæredygtige i de her år. Det er blevet moderne at være bedre ved vores klima og miljø. Det er vi glade for.
Desværre er det ikke mange, der virkelig leverer bæredygtige produkter. En del byggefirmaer taler om deres huse som klimavenlige, selvforsynende og bæredygtige. Men tit er det baseret på en meget lille del af deres produkter.
Vi ser på bæredygtigheden i et helhedsperspektiv. Sådan undgår vi at stirre os blinde på, at huset skal være gratis i forbrug, når det står færdigt. Det kan let gøre huset alt for dyrt at bygge – både for dig og for miljøet.
”Hvis nybyggede boliger fremadrettet primært bliver træbaserede, vil det give en gennemsnitlig årlig besparelse på intet mindre end 14,5% af den samlede CO2-reduktion som Danmark skal opnå for at leve op til målsætningen på 70%”