Nybyggeren ønskede et optimeret og praktisk hus, med plads til gæster, hobby og mange timers afslapning både indenfor og udenfor. Det fandt han i et af vores grundhuse med tre værelser. I husets store køkken-alrum med højt til loftet og direkte udgang til haven, kunne han se frem til at familie og venner kunne mødes om spisebordet med udsigt over den store terrasse og de vilde bede i haven.