På en fantastisk naturgrund på Djursland skulle denne nybyggerfamilie bygge deres drømmehus. De vidste at huset ydre arkitektur skulle passe til den omkringliggende natur, ligesom det også skulle passe sammen med de gamle udbygninger som de ønskede at bevare. Gennem et designforløb med vores tegnestue endte de med et drømmehus der indeholdt alle deres vigtigste punkter: højt til loftet, gennemgående kig mod naturgrunden og masser af levekomfort. Huset har de tegnet fra bunden gennem en designproces med vores tegnestue.