Vores nye design har opnået højeste certificering inden for bæredygtighed og sundt indeklima – huset er bygget af samme bæredygtige konstruktion og materialer, som vores andre huse, men forskellen ligger i at netop denne model har bestået trykprøven fra DGNB med højeste udmærkelse – og netop modtaget platincertificering. Udover den anerkendte certificering fra DGNB, er huset også certificeret PEFC med 85% sporbarhed på bæredygtigheden i træet.

Det er ikke til at komme uden om at vores huse sætter standarden for bæredygtighed og sundt indeklima både på nationalt og internationalt niveau – UNIK 136 er nemlig verdens første enfamilieshus, som opnår disse to bæredygtigheds-certificeringer, og vi er stolte af at vi er med til at gøre bæredygtighed tilgængeligt for alle.

Villaen, som har opnået certificeringerne, er bygget i Grenaa. Modellen er nu blevet gjort en fast del af vores sortiment, og du kan købe dette design med eller uden certificeringer.

DGNB PLATIN

Jakobsen huse har opnået PLATIN DGNB certificering som er den højeste certificering man kan opnå for bæredygtigt byggeri.

Læs mere om DGNB certificeringen og hvad der skal til for at opnå så høj en certificering her

DGNB certificering
PEFC certificering

PEFC CERTIFICERING

85 % af det anvendte træ i huset er PEFC-certificeret. Certificeringen gives normalt over 70 %.

Bæredygtigt skovbrug handler kort sagt om, at driften af skoven skal være miljømæssig forsvarlig, socialt gavnlig og økonomisk levedygtig for såvel nuværende som for fremtidige generationer. I PEFC ønsker vi at udbrede en bæredygtig forvaltning af skoven, så vi sikrer skovenes fremtid og ordentlige forhold.

Du kan læse meget mere om bæredygtigt skovbrug og hvad PEFC gør for at passe på skovene her.

Bæredygtigt skovbrug – handler kort sagt om at driften af skoven skal være miljømæssig forsvarlig, socialt gavnlig og økonomisk levedygtig for såvel nuværende som for fremtidige generationer.

I Grenå står et nyt bæredygtigt hus som netop har fået sin endelige dom. Det er som den første villa i Danmark. Og ikke nok med det: villaen fik endda topkarakter og modtog dermed en Platin udmærkelse.


Villa Grenaa, som huset hedder, er projekteret og bygget af Jakobsen Huse. Her har vi lagt mange timer i at tilpasse DGNB-processen til et byggeri på bare 135 kvadratmeter.

“Vi tror på, at DGNB og PEFC bliver de certificeringer, som den kvalitetsbevidste bygherre vil gå efter fremover. Du ved med sikkerhed, at materialerne og processen i dit livs største investering reelt er bæredygtig. Derfor har vi brugt virkeligt mange timer på Villa Grenaa,” fortæller Maria Jakobsen, ejer og direktør i Jakobsen Huse.

Villa Grenaa har krævet mange interessetimer for alle involverede. Mange danske erhvervsbyggerier, boligkomplekser og institutioner allerede har opnået DGNB-certificering. Men indtil nu har den omfattende registrering af alle dele af projekteringen, materialevalget og byggeprocessen været for omfattende til opførslen af et enfamiliehus.

Siden bygherren Dennis Friis Thaagaard og hans kone købte byggegrunden i Grenå i 2012, har deres mål været at bygge et bæredygtigt hus, som andre kunne lade sig inspirere af – og frit kopiere. Arbejdet med at tegne og bygge huset har taget to år. Men nu står det bæredygtige hus altså klar til indflytning

Fælles for husene er de åndbare vægelementer uden plast i bæredygtigt træ, facade- og terrassebeklædning i varmebehandlet træ fra Saga Wood og den intelligente ventilationsløsning Living Better.

De indvendige vægge i Villa Grenaa er beklædt med Fermacell’s Greenline-plader. I modsætning til konventionelle gipsplader består de af 80 % gips og kun 20 % pap, så risikoen for svampevækst i væggene er minimal.

Væggene er pudset med lerpuds og malet med lermaling, så familien ikke skal indånde skadelige gasser. Living Better kombinerer en udsugningsvarmepumpe med ventilationsvinduer. Varmetabet fra boligen er med til at opvarme den friske luft, som konstant trækkes ind i takt med, at varmepumpen trækker fugtig og iltfattig luft ud. Varmen genanvendes til gulvvarme og brugsvand.

De færreste bygherrer vælger at anvende regnvand på grund af de kommunale afledningsafgifter. Men i Villa Grenaa bliver alt vand brugt til det yderste. Badevandet renses gennem et anlæg fra Hydraloop, så det er rent nok til brug i vaskemaskine og toilet. Regnvandet fra taget opsamles til vanding udenfor.

Du kan læse mere om Hydraloop her

Få din eget PEFC certificerede hus