Hvem er vi?

Jakobsen huse er den første og indtil videre eneste udbyder af bæredygtige typehuse på det danske marked for nybyggeri. Som de første på det danske marked har Jakobsen huse udviklet et koncept, som sætter standarden for bæredygtige sunde typehuse.
Vi bygger typehuse til den moderne familie med gammeldags metoder. Vi bygger boliger, som lever op til nutidens standarder for sundhed, bæredygtighed, komfort og vedligeholdelse.
Vi tilbyder et sortiment af faste husmodeller men vi tilbyder også at projektere og bygge kundernes egne arkitektprojekter.

Arkitekttegnet bæredygtigt træhus på Fyn

Naturlige materialer – så vidt det er muligt

Vi bruger så vidt muligt naturlige byggematerialer som ikke er kemisk forarbejdet, men forarbejdet med naturlige metoder f.eks. nordisk termotræ, skiffer og lign. Desuden har vi fokus på at hente disse materialer fra bæredygtige kilder og geografisk fra områder så tæt på DK som muligt.
Vi adskiller os ved innovative og unikke miljø -og energibesparende løsninger: F.eks. har vi sammen med Ventilationsvinduet udviklet en indeklimaløsning, hvor vinduer og varmepumpe i kombination leverer både varme, ventilation og varmt vand til boligen.

Vi bygger uden plastdampspærre, uden mineraluld og uden brug af kemi. Vi har fokus på at skabe boliger der kan ånde og som ikke er pakket ind i en plastikpose ligesom traditionelle miljøbelastende typehuse og 99,9 % af alle andre typer byggerier. Vi pudser væggene i ler og maler med naturmaling uden tilsat kemi og konserveringsmidler, vi bygger udelukkende med ak-ustiklofter – altså bygger vi boliger, som på alle tænkelige måder skaber et behageligt, sundt og optimeret indeklima – til gavn for husets beboere.

Med beboerne i fokus

Jakobsen huse er samlet set bæredygtige helt fra begyndelsen af byggeriet til efterfølgende genanvendelse af byggematerialerne – og vi arbejder på altid at gøre vores aftryk på kloden mindre, for hver gang vi bygger. Vi har i alle processer, fra start til slut, i vores byggerier – og i driften af vores virksomhed – fokus på at sætte så lille et aftryk på miljøet som muligt og skabe de sundeste og mest optimale forhold for beboerne i vores huse. Vi udvælger de byggematerialer, som findes i naturen og som kræver så lidt forarbejdning som muligt og samtidig har vi fokus på genbrug, minimering af spild, affaldssortering samt innovative og miljø/energibesparende løsninger.
Vi bygger hjem, hvor DET GODE LIV skal leves.

Jakobsen Huse personale

Vi vil normalisere dét at bygge et sundt og bæredygtigt hus

Engang stod vi for mange ombygninger og tilbygninger. På de opgaver så vi mange moderne huse og alle de dårlige løsninger i dem.

Kort fortalt er nutidens byggeri en lappeløsning, som kun har været i brug siden 1950’erne. Vi har kigget længere tilbage for at finde de løsninger, som sikrede os mod skimmelsvamp, dårlig akustik og et alt for stort aftryk på miljøet.

Vi har kombineret den gamle visdom med nye materialer for at udvikle det sunde og bæredygtige typehus. Vores bygningskonstruktører, tømrere og andre håndværkere er specialiserede i at bygge efter vores koncept.

Du finder os i vores Showroom & salgskontor, Rohde 1, 8464 Galten og i vores administration & tegnestue, Over Hadstenvej 78, 8370 Hadsten.

Vi bygger i hele Danmark