Projektsalg i Rodskov
Bæredygtige byggeprojekter og huse til salg
Fire arkitekttegnede énfamiliehuse med skøn havudsigt i Rodskov ved Hornslet: Lilletoften 1, 3, 5 og 7.
Du finder det første af de 4 planlagte, arkitekttegnede huse i Rodskov, som kun ligger 20 minutters kørsel fra Aarhus.
De første to huse er færdige og de sidste to projekter står klar til salg, som en del af udstykning med 4 næsten ens huse.
Klik her for at se mere om projekterne
Husene bygges i to plan og har fra førstesalen en fantastisk udsigt over marker, skov og Kalø Vig. Tagene er saddeltag med ståltag og klikfals.
Facaderne er i varmebehandlet kvalitetstræ. Med oliebehandling kan træfacaderne holde den nuværende farve og have en meget lang levetid. Vælger man at lade være med at give oliebehandling, vil træet derimod blive sølvgråt med tiden.
Husene er som noget helt unikt tegnet og bygget udelukkende til Lilletoften, hvor placeringen kalder på en overetage, som gør det muligt for dig at nyde den fantastiske udsigt over natur og hav.
Lilletoften ligger i Rodskov, som er en lille og charmerende landsby sydøst for Hornslet. Beliggenheden tæt på Kalø Vig og Mols Bjerg gør Lilletoften til et perfekt sted at bo for dig, der nyder at være i naturen. Fra april 2019 kan du køre med letbanen til Aarhus fra Hornslet, og det tager kun omkring 20 minutter.
