TIL SALG

Bæredygtige byggeprojekter og huse til salg

Fire arkitekttegnede énfamiliehuse med skøn havudsigt i Rodskov ved Hornslet: Lilletoften 1, 3, 5 og 7.

Du finder det første af de 4 planlagte, arkitekttegnede huse i Rodskov, som kun ligger 20 minutters kørsel fra Aarhus.

Det første hus stod færdigt primo februar 2019 og de 3 andre projekter sættes nu til salg.

Se salgsopstilling og flere billeder her

Husene bygges i to plan og har fra førstesalen en fantastisk udsigt over marker, skov og Kalø Vig. Tagene er saddeltag med tagpap og listedækning.

Facaderne er i varmebehandlet kvalitetstræ. Du vælger selv, om det skal vedligeholdes eller ej. Med oliebehandling kan træfacaderne holde den nuværende farve og have en meget lang levetid. Uden vedligeholdelse vil træet blive sølvgråt med tiden.

Husene er som noget helt unikt tegnet og bygget udelukkende til Lilletoften. Vi vil helst bygge huse i ét plan, fordi de er mere tilgængelige for de fleste. Men på Lilletoften kalder husenes placering på en overetage, som gør det muligt for dig at nyde den fantastiske udsigt over natur og hav.

Lilletoften træhus Jakobsen Huse
Sundt typehus Jakobsen Huse Lilletoften model Vista facade
Lilletoften Bæredygtigt typehus Jakobsen Huse

Det får du i et hus på Lilletoften:


185 veludnyttede kvadratmeter
4 værelser
2 badeværelser
Walk-in skab
Integreret carport beklædt med skifer
Overdækket altan
Havudsigt
Kort gåafstand til skøn badestrand
Lavt forbrug med vores faste byggekoncept

Jakobsen Huse bæredygtige huse

Lilletoften ligger i Rodskov, som er en lille og charmerende landsby sydøst for Hornslet. Beliggenheden tæt på Kalø Vig og Mols Bjerg gør Lilletoften til et perfekt sted at bo for dig, der nyder at være i naturen. Fra april 2019 kan du køre med letbanen til Aarhus fra Hornslet, og det tager kun omkring 20 minutter.

Træhus plantegning Jakobsen Huse

Bæredygtige udstillingshuse til salg

Vi sætter vores udstillingshuse til salg, når de er bygget færdige. Selvom vores huse trækker vejret selv, ser vi det som spild at lade dem stå tomme. Derfor har vi kun sjældent åbne udstillingshuse.

Du får også en bedre oplevelse af huset, når det er møbleret af en rigtig familie, som lever i huset. Du kan se vores bæredygtige og sunde typehuse flere steder i Østjylland. Vi planlægger gerne en fremvisning i et af de huse, vi har bygget for vores kunder. Kontakt os så vi kan finde en dag.

Vi sørger for at lægge billeder og beskrivelse af vores udstillingshuse op her, når de er klar til salg.

Bæredygtige landsbyer og økologiske bofællesskaber

Er du på udkig efter et byggefirma, som kan hjælpe dig i mål med et sundt og bæredygtigt bofællesskab? Så kan du trygt tage fat i os.

Vi har udviklet typehuset Piccolo, som passer perfekt til bofællesskaber. Husene kan bygges tæt og forsynes med fælleshuse i de samme bæredygtige naturmaterialer.